Skip to content

Udbred Lifeskills

Udbred det er for jer der ønsker en positiv bæredygtig kultur forandring. Her laves større forsknings- eller udviklingsprojekter, der rækker ud over individuelle tiltag og hvor alle interessenter kan involveres. Her arbejdes der på implementering af forandringer og på udbredelse i praksis.

Det handler om at støtte implementeringen af positive forandringer i hele kulturen ved hjælp af en integreret tilgang, der sikrer overensstemmelse mellem det, der trænes eller undervises i, og det, der praktiseres. Denne proces understøtter en transformation af kulturen, så intentionerne stemmer overens med de faktiske handlinger. Det spreder sig fra hvert involveret barn og ung og voksen med en afsmittende effekt og en dybtgående indvirkning på både deltagere og interessenter.

Ønsker I at fokusere på Lifeskills? fremme trivsel? læring?

Som forsker er jeg optaget af interventionsprojekter, der skaber forandringer og forbedringer særligt for elever i folkeskolen og på ungdomsuddannelser – men også for forældre og lærere og pædagoger.

Jeg er optaget af co-creation – samskabelse og hvordan udbytte bliver bedst muligt for deltagerne. Metodemæssigt anvender jeg mixed methods, hvor både kvantitative og kvalitative forskningsmetoder indgår.

Har I ideer, så deltager jeg også gerne i fondsansøgninger.

UPRIGHT – trivsels- og robusthed for teenagere.

Resultater af et EU forskningsprojekt, hvor jeg var ansvarlig daglig projektleder for det danske team.

Alle materialer fra projektet er nu gratis tilgængelige.

YouTube player

Mine tidligere forskningsprojekter

2018-2021: EU-forskningsprojektet UPRIGHT

EU-forskningsprojektet UPRIGHT et trivsels- og robusthedsinterventionsforløb med teenagere, forældre og lærere i et helhedsorienteret skolekoncept. Projektet forløb i Spanien, Italien, Polen, Island og Danmark, mens Norge deltog med forskning. De danske interventionsskoler var Langebjergskolen i Fredensborg Kommune, Langeskov Skole i Kerteminde Kommune og Lynge Skole i Allerød Kommune.

Læs mere om projektet her

Det er positivt, at flere klasser på samme skole har arbejdet med UPRIGHT, så det bliver en del af den måde, vi underviser i trivsel, selvom alle lærere gør det forskelligt.

2017-2019: Følgeforskningsprojektet Empower4U for Børnehjælpsdagen

Følgeforskningsprojektet Empower4U for Børnehjælpsdagen, hvor nuværende og tidligere anbragte unge deltog i et trivsels- og resiliensinterventionsforløb.

Læs mere om projektet her

Jeg har fået rigtigt meget, altså håb og tro på mig selv om at med de her redskaber, der kan jeg gøre stort set alt. At jeg nok skal komme igennem ting.

2013-2016: Styrkebaseret læring - Børns karakterstyrker som veje til læringspotentialet.

Forskningsprojektet Styrkebaseret Læring med deltagelse af Gladsaxe Skole som interventionsskole og Bagsværd Skole som kontrolskole undersøgte jeg i perioden 2013-2016 effekterne af styrkebaserede interventioner i 0.-9. klasser på elevernes faglige læring, motivation og engagement samt deres sociale samspil.

Læs mere om projektet her

Jeg tænker for børns læring kan det give nogle værktøjer til at tage udgangspunkt i de styrker, de har, til at løse nogle opgaver, at de kan bruge dem som en form for ballast, hvor man kan sige sådan en kapacitets opbygning.

Udviklingsprojekter

Jeg er desuden optaget af indsatser, der fremmer Lifeskills, trivsel og læring og hvor både individuelle og kollektive potentialer får mulighed for at folde sig ud. I samarbejde med skoler, institutioner, uddannelsessteder, kommuner og organisationer sammensætter jeg forløb og bidrager til etablerede forløb med et positivt psykologisk fundament.

2008-2017
Gladsaxe Kommune:
Projektet: Hvordan finder man vej? Om inklusion af elever med særlige behov
Projektet: Motivation og Mestring.
Projektet: Turbolæring
Uddannelse af styrkekonsulenter

2020
Skærbæk Distriktsskole:
Projektet: Trivsel

2024 Styrkebaseret pædagogik i Junglebo Vuggestue.

Back To Top