Velkommen til Lifeskills
Min mission er at flest muligt, mest muligt kan trives, lære og være i livet bedst muligt.
Lifeskills er de færdige og kompetencer, der understøtter, at man som person trives, lærer og fungerer mest muligt optimalt i den hverdag, man befinder sig i og omfatter kendskab til og anvendelse af ens personlige, sociale og faglige samt miljømæssige ressourcer.

Hvorfor?
Der er i øjeblikket fokus på en mistrivselskrise i Danmark, hvor det særligt gælder børn og unge, men også mange voksne har det svært. Samtidig stiger antallet af diagnoser.
For nogle børn og unge betyder det mistrivsel i skole og uddannelse og for nogle af dem endda så det fører til skolevægring. For voksne betyder det måske stress, sygemelding og manglende livskvalitet.
Det både kan og skal vi gøre noget ved.
Hvad?
Lifeskills giver de nødvendige færdigheder og kompetencer til at håndtere livet, når noget er svært og man møder bump på vejen.
Lifeskills giver også færdigheder og kompetencer, der kan skabe udvikling og vækst, så man trives, lærer og fungerer godt gennem anvendelse af ens styrker, kompetencer og ressourcer.
Hvordan?
Lifeskills kan læres, trænes og udvikles hele livet.
Gennem målrettede indsatser for både enkeltpersoner, grupper, klasser og skoler kan man lave forsknings- og ekspertbaserede øvelser, aktiviteter og programmer.
Med en direkte indsats fokuseres på særligt tilrettelagt Lifeskills forløb.
Med en indirekte indsats fokuseres på at inddrage Lifeskills i allerede planlagte opgaver og aktiviteter.
Hvad nu hvis?
Børn, unge og voksne får viden og værktøjer, der medvirker til, at deres styrker og personlige, faglige, sociale og miljømæssige færdigheder og kompetencer kommer (bedre) i spil.
Med Lifeskills kan man fremme trivsel, læring og resiliens til gavn for den enkelte og for os alle.
LIFESKILLS MODELLEN
Hvem er jeg?
Jeg hedder Mette Marie Ledertoug
Jeg er skoleforsker- og udvikler, skriver bøger, artikler og udvikler materialer, og så underviser jeg både børn og voksne, laver kurser, afholder workshops og foredrag i både ind- og udland.
Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer og herefter skolepsykolog, hvor jeg har 20 års praktisk erfaring inden for skoleområdet og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. I 2011 tog jeg en masteruddannelse i positiv psykologi og det har siden været mit fundament for min forskning, udviklings- og formidlingsaktiviteter. Jeg valgte herefter at lave Ph.d.-afhandling om Styrkebaseret Læring og siden Postdoc om Trivsel og Robusthed hos Teenagere, på DPU/Aarhus Universitet. Jeg har været bosiddende i England, hvor jeg var ansat på University of East London som Senior Lecturer. Jeg er nu selvstændig og tilknyttet DPU/Aarhus Universitet som ekstern lektor.
Jeg har derfor både en akademisk baggrund og stor praksiserfaring og mit fokus er, at den bedste viden og værktøjer skal bringes i anvendelse.
Samarbejdspartner
Læringsekspert Nanna Paarup
Jeg samarbejder med min makker læringsekspert Nanna Paarup om trivselsindsatser for elever, lærere, pædagoger og skoleleder i skole og ungdomsuddannelser.
Styrkskolen.dk
Sammen har vi Styrk Skolen på www.styrkskolen.dk